søndag den 20. maj 2018

Mod åben have.



Jeg ved ikke for hvilken gang vi igen gør klar til åben have. Naturligvis har mest vi haven for vores egen skyld, men det har gennem årene givet haveinteressen en ekstra dimension at få besøg af andre havefolk, hvor der ofte udveksles synspunkter, idéer og holdninger. Ligesom mange giver udtryk for, at de finder inspiration til egen have på turen rundt ad havens gange.



     Haven handler jo om helheder og mange detaljer, og der er jo mulighed for stor variation gennem eksperimenter og leg med tingene.


                                                                                 






























































                      Velkommen i HAVEN VED HEGNET.

torsdag den 19. april 2018

Endnu et forår.


Efterhånden har jeg oplevet mange forår i haven. Mit første år med have var i 1964, hvor vi købte et lille hus med have i Haslev. Haveinteressen er ikke blevet mindre med årene - tværtimod - det er som om foråret bliver mere og mere kostelig, jo ældre man bliver. Men egentlig er et forår i haven jo blot en gentagelse af tidligere års forår, men det er nok denne vanemæssige gentagelse, der giver en hvis tryghed, og alligevel spænder forventningerne til en nye havesæson, hvor man igen er klar til følge havens cyklus. 



For mange år siden hentede vi bladmuld i en skov til vores rhododendronbede. Ved den lejlighed fulgte der rødder med fra anemone, der har bevirket, at vi hvert år ved denne tid har små plamager af den, som står og lyser op. Samtidig fulgte der lidt rødder med fra strudsvingebregne, som har velsignet os med store partier af disse dejlige bregner, der hen i midten af maj giver stor frodighed i skovbundsbedene.



Et kig ind i skovbundsbedet med strudsvinge, der sammen med andre skyggetålende planter giver stor frodighed i slutningen af maj måned. Netop denne tilstand, hvor al jorden er dækket af plantevækst, er det vi tilstræber overalt i havens bede.
















































mandag den 29. januar 2018

Haven er jo ikke statisk.


Et gammelt billede (ca. 18 år) som jeg er glad for. Det viser et kig ud i forhaven gennem en portal af blåregn. Der er en hvis stramhed over billedet. som jeg godt kan lide. Egentlig handler det om det lille træ med den kvadratdiske fodpose af Ericalyng. Jeg startede det som stikling, og det er en cypres, populært kaldet blød enebær, Chamaecyparis pisifera 'Squarrosa'. Den blev klippet gennem mange år, og indgik i et harmonisk sammenhæng med forhavens øvrige småtræer.



- Og årene gik, og vi måtte forleden erkende, at det nu var blevet alt for stort til omgivelserne. Træet stod så underlig umotiveret og fyldte alt for meget. Vi talte årringene i stammen, kom vi op på 35 år.



Da vi fik det fældet, gav det lys og luft til forhaven - til gengæld blev genboens tag ret fremtrædende - man kan jo ikke få det hele.



Her ses træet fra en anden side, og her var det også for dominerende. 



Nu er der  blevet mere sammenhæng i forhaven, synes vi.



I baghaven er der også visse stramme partier. Den klippede firkant i Buksbom er Buxus sempervirens, 'Blauer Heinz' med blågrønne, smalle blade. Bagved et par klippede Cotoneaster-kugler.



Vi har mange stedsegrønne planter, og har derved opnået en ret grøn vinterhave.






På turen rundt er der trods årstiden mange detaljer.






En almindelig lærk, Larix decidua, også klippet gennem mange år, har en skulpturel virkning på baggrund af alt det vintergrønne.